Dramatiske forbedringer
Vi ved ikke præcis, hvor meget bedre resultaterne er blevet, efter vi har suppleret øjenbehandlingen med AcuNova, da vi ikke har udført egentlig forskning endnu.
Selvom én patienthistorie ikke er noget bevis, vil jeg alligevel gerne fortælle om én patient.
Hun er først i 80erne og lider af øjenforkalkning (Aldersbetinget Makula Degeneration).
Vi påbegyndte behandlingen for 11 år siden, og vi behandler hende fortsat en gang om måneden for at holde synet stabilt. Efter den første måneds behandling for 11 år siden, fik hun en synsforbedring på ca. 15%, og forbedringen har været stabil.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt. Normalt mister patienter med øjenforkalkning det meste af synet i løbet af 11 år, når først tilbagegangen er begyndt som i hendes tilfælde.
Selv om synet altså var nogenlunde efter vores behandlinger, beskrev hun det selv som om ”der var tåget hele tiden”.
Nu kommer det virkelig enestående:
Efter allerførste behandling hvor vi tilføjede AcuNova til behandlingen ”lettede tågen”, som hun selv beskrev det.
Kunstmaler Søren Egebak blev total blind efter en forgiftningsulykke, og han havde forberedt sig på et liv i mørke. AcuNova satte fut i forbedringen af hans syn.
Herning Folkeblad skrev:
For et halv år siden mistede maleren Søren Egebak synet ved en forgiftningsulykke.
Kunstneren er ramt af livets tilfældighed. En forgiftning gjorde Søren Egebak total blind. Synsnerven er ødelagt, lød beskeden fra det offentlige system, og Egebaks verden henlå i mørke i uger, indtil han sammen med sin hustru tog turen til Aulum og fandt sin redning hos akupunktør John Boel.
- Det var da noget værre noget. Det må vi ha’ gjort noget ved. Vi starter med det samme, sagde en uforbeholdent John Boel.
Og efter fjorten dages intensiv behandling kunne Søren Egebak bogstavelig skimte lys i mørket.
I dag har han fået i hvert fald 30 pct. syn tilbage. Vejen har været lang og sej med megen sorg, men en indædt vilje og en erkendelse af, at han konstant har billeder i sit hoved, der må have liv, ja så vil han male og det gør han.
Vi har mange lignende eksempler. Men som sagt er det endnu for tidligt at sige helt nøjagtig, hvor meget AcuNova har forbedret resultaterne af behandling af blinde og svagtseende.
Da jeg begyndte at behandle blinde og svagtseende for godt 13 år siden, lykkedes behandlingerne hos godt 25% af alle patienter. I dag kan vi hjælpe omkring 70% af alle blinde og svagtseende – mere eller mindre.

