Mere om Klaus og hans sygdom
Århus Stiftstidende 1989
14-årig dreng fik synet igen efter akupunktur
Regionssykehuset i Trondheim, Norge, bekræfter over for Århus Stiftstidende, at en 14-årig norsk dreng, der lider af den "uhelbredelige" kikkertsyge, har fået synet igen efter behandling med akupunktur i Danmark.
Efter syv gange akupunktur, har den norske dreng Klaus Rabben Kristiansen fra Frøja (Tronhjem) fået synet tilbage. Han har været nærmest blind og havde indstillet sig på et liv i mørke.
- Det er en dramatisk og helt usædvanlig synsforbedring, som han har fået efter akupunkturbehandlinger, og jeg har aldrig set noget lignende, siger øjenlæge Thor Brevik, øjenafdelingen på Regionssykehuset i Trondheim.
14-årige Klaus Rabben Kristiansen lider af kikkertsyn. - Sygdommen er uhelbredelig, siger øjenlæger verden over. - Jeg kan se 20 gange bedre efter akupunkturbehandlinger startet i Danmark, siger drengen. - Det er utroligt, men sandt, bekræfter Regionssykehuset i Trondheim.
Klaus Kristiansen lider af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa (Kikkertsyn, hvor synet bliver mere og mere snævert, lige som en kikkert). Sygdommen er uhelbredelig, mener øjenlæger verden over.
I november var Klaus Kristiansen til kontrol på Regionssykehuset i Trondheim, og her troede øjenlægerne knapt deres øjne, da den tidligere næsten blinde dreng blev undersøgt.
Danske øjenlæger har afvist metoden. For få uger siden sagde professor Niels Ehlers fra øjenafdelingen på Århus Kommunehospital til Århus Stiftstidende:
- Det lyder for usandsynligt, at akupunktur virker. Vævet er dødt, og det kan ikke blive levende igen.
Indstillet på et liv i mørke
Det, som øjenlægerne siger, er umuligt, det er sket for Klaus Kristiansen, der altid har haft problemer med synet. Han har skæve hornhinder og dårligt mørkesyn. Som 6-årig fik han konstateret, at han havde øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, som siden har gjort hans syn dårligere og dårligere.
I julen 1985 mistede han synet på venstre øje, og i september 1988 var synet på hans højre øje så dårligt, at det ikke gik an at måle det, skriver øjenlægerne.
En lokal akupunktør har været i Aulum for at lære akupunkturmetoden, og Klaus Kristiansen får akupunktur hver fjortende dag. - Jeg har aldrig set så godt, som jeg gør nu, og synet bliver bedre og bedre, siger Klaus Kristiansen.
Klaus Kristiansens journal fra Regionssykehuset i Trondheim bekræfter dette.
På det tidspunkt, havde drengen indstillet sig på et liv i mørke og havde forberedt sig ved at lære punktskrift, men har klaret at følge skolen ved at få en del specialtimer.
- Jeg havde egentlig opgivet håbet om at se igen, siger Klaus Kristiansen. En lærer på skolen gjorde ham opmærksom på en ugebladsartikel om, at akupunktur kunne hjælpe mod den øjensygdom, han var ramt af.
Rejste til Danmark for at få akupunktur
I sommer besluttede hele familien at tage til Danmark for at gøre forsøget. Efter kun syv akupunktur behandlinger hos akupunktør John Boel, Aulum, blev synet kraftigt forbedret. Hjemme er behandlingerne fortsat. En lokal akupunktør har været i Aulum for at lære akupunkturmetoden, og Klaus Kristiansen får akupunktur hver fjortens dag.
- Jeg har aldrig set så godt, som jeg gør nu, og synet bliver bedre og bedre, siger Klaus Kristiansen..
Uddrag fra Dagbladet 1990
John Boel udtaler:
Vi har et avanceret instrument (Dicon autoperimeter 2500) til måling af synsfeltet. Før første behandling målte jeg Klaus’ synsfelt til under 3º på højre øje (det kunne egentlig ikke måles, idet 3% er det mindste vi kan måle). Venstre øje var helt blindt. Efter syv akupunktur-behandlinger målte jeg synsfeltet igen. Nu var det 8º.
Jeg taler jævnligt med Klaus, hans mor og den akupunktør i Norge, vi har uddannet til at fortsætte behandlingerne. Alle siger, at synet forbedres fra uge til uge.
Den 7. September modtog vi et brev fra Klaus’ mor, hvori hun bl.a. skrev: “Fra vi rejste til Danmark, og til vi kom hjem igen, kunne Klaus se på det øje, han var blind på. Det kom gradvist tilbage. Først var det, som at se i tåge, men efterhånden blev det mere og mere klart. Når man sammenligner færgeturen nedover Danmark og turen tilbage, var der allerede stor bedring. Synsfeltet var blevet større hele tiden. Han har ikke brugt den hvide stok, siden han var i Danmark. Men det bedste er, at han selv siger, at han aldrig har set så meget, som han ser nu. Han læser bøger, ser almindeligt tv, og han cykler alene. Det er jo blevet en helt anden tilværelse for ham. Ikke mindst psykisk, i modsætning til alle de tunge stunder, han havde, da han næsten ikke så noget”.
Jeg tror, de fleste kan forstå, at jeg fik en klump i halsen, da jeg læste det brev.
Tambartun Skole - Utdanningssenter for synhemmede har foretaget synstest den 6. September 1989 og skriver bl.a.:” I december 1984 målte jeg synsfeltet 3-4 grader. I julen 1985 mistede Klaus synet på venstre øje. Efter akupunkturbehandling måltes synsfeltet til minimum 30 på begge øjne.
I journalen fra sygehuset står der bl.a.: Efter at han var i Danmark og fik akupunkturbehandling for sin Retinitis Pigmentosa, har synet på hans venstre øje, hvor han tidligere var blind, bedret sig dramatisk, og han har også fået bedring på det højre øje. Vedrørende synsfeltet på højre øje er det nu ca. 20 grader opad, nedad og ind mod næsen, udad er det ca. 30 grader, og omtrent tilsvarende på det venstre øje”.

