Smerten var lettet med ca. 80%
Petri var en af verdens bedste ishocky spillere, - den absolut bedste der nogensinde har spillet i Danmark. Han har spillet mange landskampe for Finland og har været professionel i Canada med en million $ gage. Det var netop i Canada, han fik en lyskenskade som efterhånden blev kronisk, så han ikke var i stand til at spille på det plan, som man gør i NHL.
Han blev købt billigt til Herning af min gode ven Pagh Mørup og spillede dér et stykke tid. En dag dukkede Pagh op på klinikken med Petri. Han havde fået en stempling på venstre underben og sagde at det gjorde meget ondt (når en ishockey spiller siger, at det gør ondt, er det ikke for sjov!!!).
Muskelskader og lignende er i langt de fleste tilfælde meget lette at behandle med akupunktur 2000. Når det er en lægmuskel det drejer sig om, bruger man et punkt på ringfingeren. Petri sagde efter 5 minutters behandling, at smerterne var lettet med ca. 80%. Det er heller ikke usædvanligt.
Så fortalte han mig om sin lyskenskade. Jeg spurgte, om det ikke kunne være meget fint, at få det i orden. Han smilte lidt overbærende til mig, for han havde jo været ved flere af verdens førende eksperter inden for det område. Han sagde ikke noget, men jeg kunne se på hans ansigts udtryk, at han var noget skeptisk. Han indvilligede selvfølgelig i at prøve. Vi behandlede ham 8 gange med akupunktur og kinesisk urtemedicin. Efter de 8 behandlinger var Petri 100% i orden, og han kunne fortsætte med at spille for fuld kraft for sin klub i Herning og vinde det danske mesterskab endnu en gang.
Næste sæson dukkede han op igen. Jeg havde hørt i radio og tv, at hans karriere var ved at være forbi, da han havde fået et piskesmæld (whiplash) og det kunne lægerne ikke gøre noget ved. Vi behandlede ham en uge meget intensivt, og derefter var han igen 100% i orden. Han kunne afslutte sin sidste sæson som professionel og endnu engang tage guldet hjem til sin klub, Herning. (Herning Ishockey Klub kvitterede for hjælpen med et sæsonkort til Bodil og jeg - tak for det).
Med hensyn til piskesmæld eller whiplash, som det hedder på udenlandsk, går vi for øvrigt i gang med at lave videnskabelig forskning på det område i løbet af nogle måneder. Det gør vi fordi, vi har set nogle bemærkelsesværdige gode resultater.
Herning Folkeblad skrev:
Skriko stadig tvivlsom
Petri Skriko får i dag behandlinger i to omgange hos akupunktør John Boel.
Stjerneangriberen, har foreløbig stået udenfor i to kampe. "Lige nu føler jeg mig meget træt, så selv om John Boel lover mig klar, betegner jeg det som yderst tvivlsom."
Petri Skriko blev klar, og han spillede en blændende kamp. Han blev senere hædret som Danmarks bedste ishockeyspiller, og Herning genvandt danmarksmesterskabet.
Tilbage

