Afasi
Ordet afasi er græsk og betyder nedsat evne til at anvende sprog.
Årsag til afasi: Blodprop i hjernen, hjerneblødning, hjernesvulst eller slag mod hovedet – kraniebrud.
Ved afasi kan man have besvær med:
At finde ord
At danne sætninger
At læse
At stave og skrive
At forstå andres tale
Man ved hvad man vil sige, men der kommer iblandt noget helt andet ud af munden
Hjernen består af 2 halvdele, der hver er specialiseret i at tage sig af forskellige funktioner. Hos de allerfleste mennesker er det venstre hjernehalvdel, der styrer de sproglige funktioner (tale, læsning, skrivning og forståelse af tale).
I hjernen er der et meget stort netværk af nervefibre, som forbinder cellerne i hjerneområderne med hinanden. Hver hjernehalvdel styrer den modsatte side af kroppen.
Sprogområderne arbejder tæt sammen, men har også en vigtig arbejdsfordeling imellem sig. Det foranliggende sprogområde har størst betydning, når vi vil finde og forme de ord og sætninger, som vi vil sige. Det bageste sprogområde har størst betydning for forståelse af de ord, vi hører.
Afasi viser sig på mange forskellige måder. Det findes i alle sværhedsgrader fra lette vanskeligheder med at finde ord til meget svære, hvor kommunikation ikke er muligt. Størst betydning har skadens omfang. Derudover har det stor betydning, hvor i hjernen skaden er sket.
Ved svær afasi kan man være ramt massivt på samtlige områder, mens man ved en let afasi kun er ramt i lettere grad på få områder.
Hvis man ikke kan finde de ord, man vil sige, kan man heller ikke bare skrive dem i stedet for - ordene har jo ”gemt sig”. Og hvis man ikke kan tale i sætninger, kan man heller ikke skrive i sætninger. Måske kan man ikke få begyndt, eller man kan ikke få anbragt ord eller bogstaver i den rigtige rækkefølge.
Hvis man har vanskeligheder med at forstå talesprog, vil man normalt også have vanskeligheder med at forstå, hvad man læser. Måske kan man rent teknisk læse ordene, men hjernen opfatter ikke meningen.
